IN THE MEDIA

STAY BEHIND - MY GRANDFATHER'S SECRET WAR

THE KID AND THE CLOWN

.

Interview in DFIs FILM magazine: Story Before Ego

Interview and article by Nanna Frank Rasmussen in connection to IDFA's selection of The Kid and the Clown.

Read the interview here

DORTE HYGUM SØRENSEN

ANMELDELSE

Dokumentar-film

Klovn for livet

Ida Grøn

53 minutter

Danmark

IDA GRØN FÅR NÆRHEDEN MELLEM ANGUS OG TOBIAS FREM I REPORTAGEBILLEDER, DER INDIMELLEM AFLØSES AF INTERVIEWSEKVENSER, HVOR ANGUS TALER...EN FORNEM TV-DOKUMENTAR, HVORI TOBIAS IKKE SYNES AT ÆNSE, AT KAMERAET GÅR TÆT PÅ HANS ANSIGT OG DE FØLELSER, DER SPILLER I DET.

Politiken review The Kid and the Clown

Filmanmeldelse af Steen Flemming Jørgensen

Sjældent lader jeg mig bevæge, når jeg skal anmelde film, men her er undtagelsen. Denne lille film på kun 50 minutter stjal en lille tåre fra mit øje.

(...)

Klovn for livet er en vedkommende og utroligt flot fotograferet film, der arbejder i børnehøjde, og det virker som om man et tilstede på børnekræftafdelingen.

Her er ingen dårlig sentimentalitet. Den barske virkelighed bliver serveret, sådan som det er at være barn på en kræftafdelingen, men heldigvis er der et menneske som klovnen Angus.

Read the review in Danish here

In connection to the film's official selection for mid-length competition at HotDocs

Read the review here

The Mind Reel's review of The Kid and the Clown

In connection with the film's participation in HotDocs International Documentary Festival, Toronto.

In a wonderful little feature, the axiom “laughter is the best medicine” is proven whole-heartedly with the humorous, innocence and honesty Kid & The Clown.

It has won a number of family awards in festivals and there’s a reason.

It’s an honest look from both perspectives, to see the joy of little Tobias in his interactions with Angus the clown, and to see Angus how he deals with his interactions with the children on the cancer ward behind the scenes.

Happily, for my own personal safety, Angus isn’t one of those full make-up clowns, he has a red nose and some really bad golf pants, but it’s his joy and presence that makes him a clown.

Tobias quickly forms an attachment to him and you can tell it’s mutual. Angus is by the boy’s side (as well as other children throughout the ward) and is a welcome addition to the pillar of support that the family needs.

All the pain and fears Tobias goes through is witnessed by the cameras and Angus. He distracts the boy as he can engaging the boy in play, UNO and guitar hero.

There is a wonderful tender moment, where Tobias’ father, who says nothing through the film, but is almost always on hand, is trying to stay awake but ends up drifting off to sleep next to his sleeping son.

Away from the children Angus ruminates on the thoughts and questions everyone has had – why should something as evil as cancer happen to anyone, especially children?

Away from Angus, Tobias watches the sunny world outside, and you know he just wants to be a normal kid, running and playing.

Director Gron has crafted an honest and heartwarming look at how laughter and positivity can influence child patients and the people who do it.

It’s painful to watch as Tobias, and the rest of the children suffer the effects of their various cancers, weight and hair loss, vomiting, but the camera never flinches, letting us deal with these often heart-breaking events as they occur, unable to compartmentalize it as Angus has been forced to.

It’s a moving piece not only for hospital clowns, and the service they do, but the determination of the children and their families as well.

 

Read the review here

VIRTUAL MOVES EXHIBITION

About "Virtual Moves" at the Danish National Gallery

 

Statens Museum for Kunst lancerede i april 2007 u.l.k. - unges laboratorier for kunst. Et led i Egmont Videncenter og museets formidling til de unge museumsbrugere. Det er der kommet meget godt ud af, og den gamle kunst-tanker har langsomt vendt sig i åen, hvis man spørger de anvarlige for laboratorierne og de unge kunstpiloter, som har stået for at tegne museets profil, der skal ramme de 12-20-årige museumsbrugere. På Statens Museum for Kunst har det handlet om at acceptere et nyt publikum, præsentere en ny kunst med klar relevans for nutiden og mest af alt lytte til disse unge, arbejdsomme kunstentusiaster. I disse dage præsenteres udstillingen Virtual Moves, der er en del af den nuværende temaudstilling om identitet i u.l.k.'s lokaler, og Virtual Moves kan både opleves i sin fysiske form og i internetverdenen Second Life. Relevans, brugerbasering og kunstmuseet som ramme for mangfoldige kunstneriske udsagn har vist sig at være grundstenene, når de unge kunstpiloter, som museet har inviteret indenfor, er med til at sætte dagsordenen.

"Hvis en supertanker som det her museum skal vendes, så kræver det nytænkning og arbejde over lang tid. Men først og fremmest kræver det, at vi inviterer samfundet indenfor til at præge os. Ellers kommer vi til at gå i stå," siger Tine Nygaard, som er projektleder for u.l.k.

Information gik på opdagelse i de unges udstillingsrum på Statens Museum for Kunst.

Virtuel kunst

Nytænkning præger da også u.l.k.'s lokaler i disse dage. Der er tale om en udstilling og en gruppe kunstnere, som præsenterer en kritisk undersøgelse af internetuniverset Second Life som platform for kunst, som kulturelt community og som kontekst i det hele taget, forklarer Anne Holmfred, der er kunstnerisk leder af Tagging Art, som står bag Virtual Moves. Her kan man via en såkaldt 'avatar' gå på kunstudstilling på nettet i et 99 procent brugerskabt univers, hvor identitet også er en ting, der kan modelleres.

U.l.k. har inviteret Tagging Art ind i deres lokaler med denne udstilling, men faktisk henvender Second Life sig typisk til voksne (gennemsnitsalderen for brugere på Second Life er 33 år, red.), hvilket man tidligt havde gjort klart for museet. Men udstillingen forholder sig dog i høj grad til tematikken om identitet, som præger u.l.k.'s udstillingsrum i disse dage.

"Second Life handler i høj grad om at lege med sin identitet. Samtidig er magtstrukturerne og relationerne langt hen ad vejen de samme i den virtuelle verden. Men der sker noget nyt via de virtuelle identiteter. Det er bare svært at sætte præcise ord på disse ting," pointerer Anne Holmfred, og Iben Bentzen, der har kurateret Virtual Moves, tager over:

"De her kunstnere går alle ind på Second Life som præmis, men forholder sig kritisk til konteksten. De behandler kontakt- og kontrolformerne, der opstår i det her univers, og på den måde bliver identitetens begrænsninger tydeliggjort," fortæller hun.

Samtidig er bevægelsen fra forskellige platforme og medier nok en tendens, vi ifølge Tagging Art vil komme til at se mere af i fremtiden.

"Det stiller nye krav til kunstpublikummet, fordi man via mange forskellige udtryk og medier skal stykke kunstoplevelsen sammen selv, men sådan har kunsten jo ofte gået forrest," forklarer Anne Holmfred.

Ny viden i gamle rum

U.l.k. er netop et forsøg fra Statens Museum for Kunsts side på at komme disse udfordringer i møde og nå de generationer, som skal bruge kunstmuseerne i fremtiden.

"Alt det, som man ofte synes er forstyrrende ved unge mennesker, har vi inviteret indenfor, fordi den forstyrrelse er meget vigtig, hvis man skal vækkes som museum," forklarer Tine Ny-gaard og peger over på et stort dj-anlæg, som er blevet købt ind til u.l.k.

"For dem er det især samtidskunsten, der vækker interesse, fordi den skaber en genkendelse i deres eget liv," forklarer Judi Lund Finderup, der er kunstformidler og ansvarlig for kunstpiloterne.

Hun bakkes op af Tine Nygaard:

"Når vi har valgt at fokusere på de digitale medier, er det fordi, at det i høj grad er der, udvekslingen fungerer, og fordi den del af samtidskunsten, som de synes er interessant, er den, der spejler deres virkelighed, og det vil sige installationer, musik, foto, video og netbaseret kunst."

Det handler om det visuelle sprog og det, at de ikke først er nødt til at afkode formen. De kan gå direkte til indholdet.

"Men det betyder ikke, at de ikke kan se på guldalderkunst. Det kræver bare tid og formidlingsmæssige åbninger til at aflæse kunsten. Så kan genkendelsen også foregå der. Relevans er helt fundamentalt her. Hvis de ikke oplever, at kunsten har relevans for dem, så står de af," pointerer Judi Lund Finderup.

Men først og fremmest har det handlet om at generere ny viden på museet i øjenhøjde med de unge brugere.

"De spiller ind med al den viden, de har. Vi spiller ind med vores viden. Og der, midt i det hele, opstår der en ny viden. Og det er det, u.l.k. handler om - at skabe ny viden," understreger Tine Nygaard.

Fremtidens museum

Samarbejdet med de unge peger ifølge de to hen imod et andet museum end det, vi har i dag.

"Jeg synes, de peger hen imod et museum, hvor museet bliver et rum for aktiviteter, som ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i museets værker, men et mere brugerbaseret og brugerskabt indhold - både fra kunstnernes og publikums side. Det kender vi fra internettet, men jeg tror, vi vil se det mere i museets rum i fremtiden. Et rum, som modelleres af det indhold og de aktiviteter, der foregår der. Museet som ramme og facilitator. Og det kræver en revolution, som u.l.k. bare er en begyndelse på," forklarer Tine Nygaard.

Hun fortæller også, at fokus indtil videre har været på de kvalitative elementer i projektet. Nu handler det i næste fase om det kvantitative - at få udbredt kendskabet til projektet.

"Det kræver jo noget volumen, for at projektet kan legalisere sig selv som noget, der bør være en del af museet," erkender Tine Nygaard.

Og derfor starter der også denne onsdag eftermiddag et nyt hold med 15 kunstpiloter, som skal tage sig af at kommunikere u.l.k.'s initiativer ud til deres jævnaldrende.

Kunstpilot med mission

En af de kunstpiloter, som har været med hele vejen siden 2006, før u.l.k. blev realiseret, er Nils Holst-Jensen på 19 år, der studerer Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet. Han har været i tæt dialog med museet og en masse fagfolk og kunstnere i løbet af de sidste to år. Senere har han skullet stå for at kommunikere arrangementerne ud og lave køreplaner for aktiviteterne i u.l.k.

"Det har skabt nogle problemer en gang imellem at være ung i sådan et gammelt hus, og der blev lagt mange bånd på én herinde. For eksempel har det været et stort problem at få lov til at servere alkohol til arrangementerne i u.l.k., selvom vi ved, at det er noget, der lokker mange unge ud til kulturelle arrangementer. Jeg har ikke fået omvendt så mange endnu, men nu sker der måske noget, når vi sætter ekstra hårdt ind," fortæller Nils Holst-Jensen, der erkender, at u.l.k. endnu ikke har fået folks øjne op, men dog langsomt har fået skudt sig ind på, hvad der fungerer, når de unge skal tiltrækkes.

 

Tagging Art: Virtual Moves (fire udstillinger på Statens Museum for Kunst og i Second Life). u.l.k.-unges laboratorier for kunst. Til 11. marts 2008.

Mogens Jacobsen (I/DK), Sachiko Hayashi (JP/SE), Kristoffer Gansing (SE/DK), Linda Hilfling (DK/NL), Ida Grøn (DK/ENG), Jan Northoffs (TYS), Nis Rømer (DK), Annette Finnsdottir (ISL/DK) og Maria Lavman Vetö (SE)

Værkerne er tilgængelige døgnet rundt i Second Life, men visse af dem også i fysisk form på Statens Museum for Kunst. Publikum kan møde værkerne i Second Life ved hjælp af en såkaldt avatar. En virtuel figur, man kan oprette i Second Life - hjemmefra såvel som fra de computere, der står til rådighed i den fysiske udstilling på Statens Museum for Kunst.

Review of VIRTUAL MOVES in the Danish news paper Berlingske Tidende

 

Virtuelle udfordringer

 

Af  
10. marts 2008, 22:30

Kunst: Virtual Moves. Second Life får nyt liv på udstillingen »Virtual Moves« på Statens Museum for Kunst.

 

 

 

I en tid hvor interessen for online-verdenen Second life er dalende fra et virksomhedssynspunkt, er der stadig meget, der skal udforskes i denne virtuelle verden. For mit vedkommende må jeg indrømme, at selv om jeg med mine 33 år repræsenterer gennemsnitsalderen for en Second Life-bruger, så har jeg ingen intentioner om at begynde et parallelliv på nettet. Jeg har faktisk heller ikke ingen intentioner om at komme på besøg i Second Life, med mindre jeg bliver interesseret i at deltage i specifikke virtuelle events eller – som i dette tilfælde – opleve hvordan kunstnere udforsker 3D-universets muligheder og begrænsninger.

Virtual moves er en virtuel udstillingsrække, som siden starten af januar er blevet afviklet synkront i Second Life og i u.l.k. - unges laboratorier for kunst på Statens Museum for Kunst. Det er kunstorganisationen Tagging Art, som har inviteret vidt forskellige kunstnere til at udforske og kritisk forholde sig til Second Life. Lige nu kan man opleve Annette Finnsdottirs værk Memory Slot - en værktitel indrammet af blinkende pærer i alle farver – som lokker den med chancen for den store gevinst. På væggen lyser lamper på skift alt efter om man registreres som kunde eller ej. Ud over at spille på forbindelsen mellem vores færden i den virtuelle og fysiske verden, understreger værket sammensmeltningen af den virtuelle og den virkelige økonomi – et sammenhæng som et af udstillingsrækkens tidligere værker også har arbejdet med. I samarbejde med Skat lavede kunstnerne Kristoffer Gansing og Linda Hilfling et værk, der i form af en god gammeldags regnemaskine, hentede tal fra statistikkerne i Second Life. Resultatet af optællingen viste, at hver dansk bruger i gennemsnit tjener 3 kroner om dagen – et resultat der ikke gav Skat yderligere grund til undersøge sagen.

Kunst og virkelighed
I det tilstødende galleri i u.l.k. er svenske Maria Lavman Vetös minimalistiske værker ophængt i fysisk form, og derudover placeret i Second Life. Her åbner de sig i tre dimensioner – og måske fire. For med tråde til Kasimir Malevich, der i starten af den 20. århundrede udviklede sin egen abstrakte stil; suprematismen, så åbner det virtuelle univers for tanker om, at nå ud over verden som vi kender den – tanker om at kunne kommunikere på tværs af kulturelle forskelle og fysiske bindinger af enhver art.

Som en del af u.l.k»s aktuelle temaudstilling om identitet, er værkerne i Virtual Moves næsten uomgængelige, fordi de udover den klassiske diskussion om forholdet mellem kunst og virkelighed arbejder med mulighederne for at udleve en virtuel identitet. Der er rigtig mange facetter af det virtuelle, der stadig skal udforskes - og kunstens evne til at udforske nye koblinger – og udvekslinger - mellem det materielle og det immaterielle er i denne sammenhæng tæt på at være uundværlig.

Alligevel tænker jeg stadigvæk, at man skal have en lille nørd gemt i sig, hvis man sådan rigtig skal bevæge sig ud over stadiet, hvor man synes at det er et interessant projekt, til der hvor oplevelsen bliver rigtig vedkommende. Men måske er det for meget at kræve af en udstilling, der netop vil undersøge tendenser, muligheder og begrænsninger for kunst i et virtuelt rum?

Review of Virtual Moves in Berlingske Tidende